Motorcyklen - MC

Jeg tog kørekortet til motorcykel i sommerferien 1999, hos Lenes Køreskole i Sæby. Det var lige før reglerne blev lavet om, så det kostede ca 6000 kr.

GS500E

Som fattig studerende havde jeg selvfølgelig ikke selv råd til at købe en motorcykel og endnu mindre at få den forsikret, men heldigvis havde storebror Bjarke financerne til at købe én. I første omgang blev det til en Suzuki GS500E fra elfte måned 1998, der havde kørt 8000 km, og kostede den nette sum af 39500. GS500E'eren en udemærket begynder-motorcykel uden alt for mange heste (50), men dog udemærket til at sørge for den helt specielle fornemmelse det er at køre MC. Et år (sommeren 2000) og 5000 km senere blev den solgt for 37000, hvilket giver et tab på 2500 kr. Hertil skal der så tilføjes, at cyklen stod og skulle til eftersyn og have nyt bagdæk, så alt i alt kan man sige, at motorcyklen ikke tabt værdi, men at der har været en vedligeholdelsesudgift. Cyklen kan du se herunder filmet med ejeren - storebror Bjarke (Billede 1: Featuring Anders Rune Sørensen).

gs500e(1)_s.jpg (11608 bytes) gs500e(2)_s.jpg (12080 bytes) gs500e(3)_s.jpg (10938 bytes) gs500e(4)_s.jpg (11148 bytes)

 

GSX600F

Til erstatning for GS500E'eren indkøbte storebror Bjarke i sommeren 2000 en Suzuki GSX600F fra 1998. En 600 kubik med 80 heste, hvilket giver et vidunderligt kraftoverskud. Cyklen har egentlig en kedelig lyd, da den næsten ikke siger noget, derfor overvejes det kraftigt at montere en anden udstødning. Modsat GS500E'eren, der har 2 cylindre, har GSX600F'eren 4 cylindre, hvilket giver den en utrolig jævn motorgang. Sammen med kraftoverskudet, gør dette den utrolig let at håndtere, såsom det næsten ikke er nødvendigt at give gas ved igang sætning osv. Dog opvejer dette vel blot den mervægt, som den har i forhold til GS500E'eren. Cyklen blev købt af en togfører bosiddende i Århus, billederne herunder er filmet på turen hjem fra Århus til Sæby (Haverslev).

gsx600f(1)_s.jpg (10882 bytes) gsx600f(2)_s.jpg (9032 bytes) gsx600f(3)_s.jpg (5643 bytes)

Motorcyklen blev brugt flittigt indtil Bjarke i foråret 2002 lånte cyklen ud til et fjols, der ikke engang nåede at køre 200 meter på motorcyklen, før han væltede og ødelagde motorcyklen for 34.760,75 kr. excl. arbejdsløn (se <her>). Den ødelagte motorcykel ses på billederne herunder:

   

Den ligeså synderknuste person lovede lige efter uheldet, at han selvfølgeligt nok skulle dække alle udgifter, men løb efter følgende fra det hele. Da Bjarke ikke havde kasko forsikring på motorcyklen, var gode råd dyre. Enden på det hele blev, at en tilsvarende motorcykel eller bedre blev hentet fra Tyskland billigere en blot reservedelene til den ødelagte motorcykel. Som det ses på nedenstående billeder, blev de relevante dele flyttet fra den importerede MC over på den 'gamle' indregistrerede MC.

Reparationen foregik stort set uden problemer, foruden at det var vanskeligt at få startet skidtet, da vi var færdige. Som det kan ses og høres på dette videoklip <tryk>, lyder sådan en MC ganske udmærket uden luftfilter og med lidt dieselstarter i blandingsforholdet.

Se, da vi nu havde udskiftet alle de skadede dele på den indregistrerede MC, kom vi til kigge os tilbage over skulderen, hvor der nu stod en skadet MC, som på nær en del plastik egentlig var ganske ny! Vi fik løbende fat i brugte stumper, reparerede og malede de gamle og fik i sidste ende en færdig MC ud af det - vel og mærket til en rimelig pris!

   

Bjarke prioriterede efterfølgende ikke at få motorcyklen indregistreret, så den fik lov til stå indtil jeg til sommeren 2005 overtog den og fik den indregistreret.

Den første sæson bød på 2 udgifter. Det viste sig, at der var kørt en metal dims op i bagdækket, der ellers kun havde kørt 8000 km. Eftersom fordækket havde betydeligt flere kilometer på bagen, blev begge dæk skiftet. Hen på efteråret begyndte benzinhanen at dryppe, denne blev skiftet før starten af 2006-sæsonen.